hundeluftning

*fra maj 2026

HUNDELUFTNING – TRYGT, INDIVIDUELT & MENINGSFULDT

koncept

Står du i en periode, hvor overskuddet til de lange gåture ikke helt er der? Det kan skyldes travlhed, sygdom – eller noget helt tredje.

Med min hundeluftning får din hund en tryg, eventyrlig tur, hvor den både bliver fysisk og mentalt stimuleret – og kommer hjem tilfreds og afbalanceret.

Jeg tilbyder udelukkende luftning af én hund ad gangen (medmindre hundene er fra samme husstand). Det betyder, at jeg kan tilpasse turen fuldstændig til den enkelte hund.

Denne service er derfor også ideel til:

  • Hunde, der har brug for ro og tryghed
  • Hunde, der synes verden kan være lidt overvældende
  • Ejere, der ønsker en pause med god samvittighed

Jeg arbejder uden labels, diagnoser eller “hurtige løsninger” – bare en god time, hvor din hund får lov til at være hund.

👉 For alle hunde – i alle aldre
📍Roskilde område

FORLØB

Kontakt mig gerne, så vi kan tage en snak om dine behov og forventninger.

Første gang bruger vi ca. 20 minutter sammen, hvor jeg lærer din hund at kende og får en bedre forståelse for dens personlighed, behov og vaner.

SELVE LUFTETUREN
  • 5–10 min: Klargøring af hunden (medmindre du selv har gjort det)
  • Ca. 50 min: Gåtur i naturen (primært skov – ikke hundeskov)
  • 5–10 min: Aflevering og evt. aftørring af poter

På turen går hunden i en lang line (min. 10 meter), som giver frihed under trygge rammer.

Den mentale aktivering sker primært gennem næsearbejde, fx:

  • Søg efter godbidder
  • Søgelege med legetøj
  • Individuelle ønsker fra dig

Når jeg afleverer din hund, må du forvente glade – og måske lidt beskidte – poter 🐾 (jeg hjælper selvfølgelig gerne med at tørre af).

FLEKSIBILITET

Der kan være mange individuelle ønsker til lufteturen, og jeg tilpasser gerne – altid med hundens trivsel som første prioritet.

GENERELLE BETINGELSER
  • Læs venligst handelsbetingelser og praktisk information
  • Faktura skal være betalt før lufteturen
  • Hunden skal være vaccineret og ikke have smitsomme sygdomme
  • Hunden skal kunne transporteres sikkert (bur eller sele i bil)
  • Ved akut sygdom/skade kontaktes ejer, og hunden køres til dyrlæge (for ejers regning)

Aflysning:

  • Aflysning/ferie skal meldes senest 2 uger før for at undgå betaling

Opsigelse (fast 1:1 luftning):

  • 30 dages opsigelse fra opsigelsesdato
PRISER

Samme pris alle dage – også i weekender og på helligdage.

Gåtur koster 280 kr

Der tilføjes kørselssats på 3 kr/km udenfor Roskilde.