LÆRE. Min træningsfilosofi tager udgangspunkt i, at det er os, der starter med at lære fra hunden. Vi lærer, hvordan de begår sig, hvordan de reagerer i forskellige situationer, hvordan MIN hund er som individ. Hvad er dens præferencer og følelser i en given situation og behov.
STØTTE. Ved at observere og indsamle information kan vi så støtte vores bedste venner på bedst mulig vis. Vores opgave er at vurdere, om hunden kan håndtere situationen, og hvad dens behov er: engagere sig eller forlade den. Vi støtter dens valg.
UNDERVISE. Jeg tror stærkt på, at ved at sætte hundens behov over vores egne meninger og tolkninger kan vi opbygge et samarbejde og fremme læring.
Når vi anskaffer os en hund, påtager vi os ansvaret for at sikre den den bedste livskvalitet. En af måderne at bidrage til dette på er gennem træning og læring.
Hos mig fokuserer vi på at styrke hundens selvtillid og empowerment via positiv belønningsbaseret træning. Det er videnskabeligt bevist, at med sådan en træning styrker vi samarbejdet og skaber trygge rammer for hunden til at begå sig i vores samfund.
Hvem vil ikke have en hund, der er glad, mentalt stærk og villig til at afprøve al den sjov sammen med sin ejer? Dette opnår vi netop ved at opbygge positive erfaringer gennem træning, hvilket fører til positive følelser.
Men hvordan opnår vi de gode resultater? Det kræver tydelig kommunikation, og derfor anvender vi mere og mere populær metoden – klikkertræning. Det handler om at sætte hunden op til succes ved at markere den rigtige adfærd, som fører til belønning. Ved at anvende kliklyden som en kommunikationsteknik kan vi arbejde mere præcist med hunden og opnå målene på en rimelig sikker måde.
Kombinationen af ensartet kommunikation og belønning sikrer en glad og arbejdsvillig hund, som er opmærksom på sin ejer og føler tryghed.
‘Jeg er aldrig usikker på mit samarbejde med Rita, og føler mig altid klædt godt på til at gå direkte hjem og fortsætte træningen.‘
‘Så rolig, positiv og anderledes en tilgang til hundetræning, end alt, vi tidligere har prøvet. Meget personlig og engageret tilgang til både hund og ejer ift vejledning og problematikker, så en varm anbefaling fra en, der har haft hund i 30 år. ‘
‘Og så skal du have ros for at holde dig til det, som er vores udfordring. Mange hundetrænere synes, at man så skal starte heeelt forfra og gøre alt på deres måde – og det orker man ikke, fordi rigtig mange ting jo heldigvis fungerer rigtig godt. <… >Så tak for din store faglige viden og din dygtige måde at undervise på.‘
‘Super, din venlighed og hele dit væsen , ligeledes kan man se, du kan lide hundene og forklare folk, hvad det drejer sig om. ‘
‘Jeg er vild med din træner stil, synes du er virkelig kompetent, og du er levende når du står og underviser, og det er en rigtig god egenskab!‘