Hvalpetiden er en vigtig periode, hvor hunden både vokser hurtigt og har en stor evne til at lære nyt. Derfor er træningsforløbet intensivt og målrettet. Vi mødes én gang om ugen over 7 uger, hvor hver træning varer 1 time.
Gennem positiv forstærkning – med leg og godbidder – opbygger vi et stærkt fundament for fremtidigt samarbejde og god kommunikation mellem dig og din hund.
Vi arbejder blandt andet med ro-træning, kontakt og samarbejde, sund og hensigtsmæssig leg samt de første øvelser i selvkontrol. Derudover introducerer vi hvalpene til forskellige miljøpåvirkninger, så de lærer at navigere trygt i hverdagen.
På mine hvalpehold har jeg stort fokus på at give jer konkrete og brugbare redskaber, så I kan opbygge en tryg og stærk relation. Vi træner grundfærdigheder som at gå pænt i snor og indkald, men lægger også vægt på, hvordan I som fører bedst støtter jeres hvalp i mødet med nye situationer.
Målet er at hjælpe hvalpene med at udvikle sig til selvsikre og samarbejdsvillige hunde, der kan træffe gode valg – også i mere forstyrrende omgivelser. Samtidig får I som fører en bedre forståelse for jeres hund og redskaber til at skabe en god hverdag sammen.
Alle kursister starter med at modtage en online link til teoriundervisning, så de er godt klædt på med den teoretiske viden om hvalpe, læring og træningsteknikker.
Alder: fra 9 uger op til 5 måneder.
Der er max 6 kursister.
Pris: 1550 kr