HVALPEBESØG


Tillykke med dit nye familiemedlem!

KONCEPT

Jeg tilbyder hvalpebesøg, hvor vi i rolige omgivelser gennemgår alle de spørgsmål, du måtte have som ny hvalpeejer.

Måske er du førstegangsejer, eller måske er det længe siden, du sidst havde hvalp (ja – de er nuttede, men de små tænder kan være skarpe!). Sammen ser vi på alt det, du skal have styr på, så du og din hvalp får den bedste start.

Internettet bugner af både god viden og forældede myter (fx “gå kun det antal minutter, som svarer til hvalpens alder”). Jeg hjælper dig med at finde den relevante, videnskabsbaserede viden, der passer til netop dig og din hund.

Du bestemmer selv, hvor meget hjælp du ønsker:

Før hvalpen flytter hjem
Vi gennemgår forberedelserne og afstemmer familiens forventninger.

Når hvalpen er flyttet ind
Vi ser på jeres rutiner, hverdag og muligheder for forbedringer.

Løbende besøg
Vi følger hvalpens udvikling og tager spørgsmålene, efterhånden som de opstår.

Vælger du et forløb med mere end én enkelt session, har du mulighed for at holde tæt kontakt med mig via e-mail og telefon omkring alle de spørgsmål, der måtte opstå. Du kan løbende sende træningsvideoer og modtage individuel feedback, så jeg kan følge din udvikling tæt og arbejde målrettet med dine fremskridt.

fleksibelt forløb


Emner, vi kan arbejde med:
  • Gode rutiner og struktur i hverdagen
  • Opbygning af tillid og relation
  • Forventninger til hvalpen og jer som familie
  • Renlighedstræning
  • At være alene hjemme
  • Bidderi og tandskifte
  • Socialisering og miljøtræning
  • Den første træning
  • Håndtering og pelspleje
  • Foder og praktiske spørgsmål
  • Og selvfølgelig – alle de spørgsmål, du måtte have

du vælger selv antal besøg

Du behøver ikke at binde dig til et langt forløb. Du vælger selv, hvor mange gange og hvornår besøgene skal finde sted.
Jeg anbefaler dog, at du booker besøgene, inden hvalpen fylder 4 måneder, så vi får styr på de vigtigste vaner i den tidlige fase.


priser

Første besøg (80 min): 850 kr

Efterfølgende besøg (60 min) : 650 kr

Der tilføjes kørselssats på 3 kr/km udenfor Roskilde.

Ved booking af 5 sessioner er prisen: 3100 kr